Onsdag den 27. december Julen er forbi og Tommys fødselsdag
Ja, så er julen forbi. Smukke Helene er taget hjem, så nu er vi bare os tre Madammer tilbage som vi plejer.

Jeg er meget træt, har hovedpine og er svimmel. Faldt om her i eftermiddags, lige midt i min fejning. Surt. Else siger jeg stresser, det syntes jeg ikke. Jeg vil slappe af resten af dagen.

Dagen i dag er jo for mig en speciel dag, for da er det 38 år siden jeg fødte den søn, som jeg ifølge lægerne aldrig kunne få. Jeg husker stadig jeg lå på hospitalet hele den jul i 1968. Det var ikke specielt morsomt. Juledag fik jeg besøg af min mor og hele familien, for de var samlet for at holde min mormor og morfar guldbryllup, så helt ædru var selskabet ikke. Den 27. da jeg fødte var det tæt på både for min søn og mig. De ringede Erling op og sagde nu ville de tag barnet ved kejsersnit, men at han skulle få fat i min mor for det var meget farligt for os begge. Men vi klarede den jo. Og nytårsaftens dag kom Erling på besøg og han havde en pose terpentiner med som han hældte ud over hele min ny redte seng, og det blev han ikke populær for. Næste dag blev jeg udskrevet uden min søn, han var så lille han skulle blive et par dage mere. Den aften kravlede jeg lige fra sygehus sengen og så tog Erling og min ned på noget der dengang hed Seksløberen og lå ved det gamle Fyns Forum i Odense. Her drak vi champagne og fejrede at vi var blevet forældre. Ja, og i dag, så er jeg altså både mor og farmor. Og Erling tog sig af Tot (min søn) som var han hans eget barn, hvilket han ikke var. Jo, jeg tænker både på Tot og ikke mindst på min elskede mand i dag.